Ferieloven forklaret: Håndtering af restferie på arbejdspladsen

Restferie er ikke blot fridage fra sit arbejde, men en god mulighed for at lade batterierne op igen. Ved at udnytte sin restferie kan man styrke sit mentale velbefindende og få forøget energi og engagement, når man vender tilbage til arbejdspladsen. Men for mange kan det være udfordrende at planlægge sin restferie med deres arbejdsgiver. Vi vil udfolde, hvilke ferieregler, der er gældende, hvordan man kommunikerer med sin arbejdsgiver omkring planlægningen og hvordan man får mest muligt udbytte af sin restferie.

 

Ferieloven

Fra d. 1. september 2020 trådte en ny ferielov i kraft. Denne blev dog justeret på flere punkter d. 7. december 2023. Disse indebærer blandt andet en automatisk udbetaling af mindre feriemidler, hvis denne ferie ikke er overholdt.

Ferielovens yderligere regler omhandler, at medarbejdere har ret til 5 ugers ferie, hvoraf den ene  ferieuge kan overføres til næste ferieår eller udbetales, hvis den ikke er afholdt ved årets udgang, d. 31. december. Dette skal dog ske i samråd med din arbejdsgiver. Hvis du ikke kan nå at afholde den 5. ferieuge og ikke har lavet en aftale med din arbjedsgiver, er det din arbejdsgivers ansvar at udbetale ferien.  Dog er der undtagelser i disse rettigheder, blandt andet ved sygdom under ferie, barsel eller anden legal feriehindring.

 

Hovedferie, restferie og varslingsregler

Ferieåret varer 16 måneder og går fra d. 1. september til d. 31. december i det efterfølgede år. Her gælder visse varslingsregler i forbindelse med hovedferien og restferien. Hovedferien er oftest på 3 uger og skal varsles mindst 3 måneder før den bliver afholdt i perioden d. 1. maj til d. 30 september. Restferien er oftest på 2 uger og skal afholdes inden ferieafholdelsesperioden på de 16 måneder afsluttes. Denne ferie skal varsles 1 måned før, den bliver afholdt.

Når man går ind i et nyt ferieår d. 1 september, er det vigtigt at holde styr på, at man anvender de feriedage, der skal bruges inden 31. september samme år og ikke næste år. Det kan være svært at skelne imellem, når man løbende får nye feriedage.

For at få en uddybende forklaring af ferieloven, kan du se mere her

Få svar på generelle spørgsmål om ferieregler i denne tabel

Kommunikation er nøglen

En klar kommunikation er afgørende, når det handler om at planlægge restferie med sin arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at man indleder samtalen med sin leder, så hurtigt man kan. Af samme årsag er det vigtigt, at man hurtigt overvejer, hvilke feriebehov man har, og hvilke tidspunkter, din ferieperiode kan lægges. For at lette planlægningen og kommunikationen med din arbjedsplads er det en fordel, at disse tidspunkter er fleksible. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at man som medarbejder har sat sig ind i arbejdspladsens krav og retningslinjer for ferieanmodninger og ferieplanlægning.

 

Maksimér dit udbytte af restferie

Når man holder ferie, er det vigtigt at bruge tiden på noget man holder af, for at lade batterierne op. For at maksimere sit udbytte af restferien, handler det derfor om at bruge tiden på meningsfulde øjeblikke. Her får du nogle tips til planlægningen af din restferie:

  • Planlæg din ferie omhyggeligt
  • Sørg for at variér valget af aktiviteter
  • Prioritér dig selv og hav fokus på dit mentale velvære
  • Brug tid med dem, du holder af
  • Anvend tiden til at overveje dine mål – både personligt og professionelt

 

Læs også vores trin-for-trin guide til work life balance

 

Husk ferieloven og gennemsigtighed

Planlægning af restferie i samarbejde med in arbejdsplads kan være udfordrende og kræver tålmodighed og fleksibilitet. Ved at forholde sig til ferieloven, være opmærksom på samtidsferie og huske gennemsigtig kommunikation med sin leder, højner det muligheden for en vellykket planlægning af restferie. Husk, at restferie er en god mulighed for at lade batterierne op og prioritere livet uden for arbejdet. Derfor ønsker vi, at du planlægger din restferie med omhu og omtanke.

Popular Categories

Would you like to know more? Book a demo with us below:

Latest Posts