Kundejulegaver går til SOS Børnebyerne og Ønskeland

SOS-bornebyer3

SOS Børnebyerne hjælper internationalt udsatte børn ved at give tryghed og kærlighed til dem, der står alene. Det samme gør Ønskeland lokalt i Nordjylland. Derfor donerer vi kundejulegaverne til velgørende initiativer, der gør en forskel. 

 

SOS Børnebyerne

Hvad ønsker du dig til jul?

En fiskestang? Et TV? En Kay Bojesen Abe?

I Cambodja, Kenya og Gambia står omsorgnæring, lægehjælp og skolegang øverst på ønskelisten.

SOS Børnebyerne gør sit for at opfylde flere af ønskerne. Hver dag sørger organisationen for, at mere end 80.000 børn og unge – i mere end 130 lande – får en tryg opvækst og en kærlig barndom med:

  • Voksenomsorg
  • Skolegang og uddannelse
  • Lægehjælp og medicin
  • Børnebyer og ungdomshuse

Alt det kan SOS Børnebyerne ikke gøre uden donationer, hvorfor vi i TimePlan Software er ovenud glade for at kunne hjælpe. Det kan du som kunde også være, da din julegave er doneret til formålet.

Hvorfor lige SOS Børnebyerne?

Fordi støtten betyder alverdens. I 2001 kastede vi for første gang vores kærlighed på SOS Børnebyerne. Her sendte vi et SOS-Julekort ud til vores kunder. Det føltes helt fantastisk, og dén følelse omdannede vi i 2004 til et decideret sponsorat. Siden da er budgettet til kundejulegaverne doneret til det gode formål.

 

Fordi vi selv har oplevet forskellen. I 2008 besøgte vores grundlægger og bestyrelsesformand, Henrik Baasch, en af SOS Børnebyerne i Gambia sammen med sin partner, Kis Flindt. Det gjorde et stort indtryk at opleve donationens betydning på nærmeste hold:

»Vi ønsker at støtte børnenes skole og byer, så de får en tryg og rar opvækst. I byerne har børnene en SOS-mor, som tager sig af dem, og de får en uddannelse«, fortæller Henrik Baasch.

Alle kan hjælpe til. Du kan som privatperson eller virksomhed selv tænde et lys i børnenes liv. Sådan kan du støtte.

 

Ønskeland

TimePlan Software har hovedkontor i Nordjylland. I samme amt har vi kunnet opleve den store forskel, Ønskeland gør for syge børn. Ønskeland tilbyder ophold for alvorligt syge og kronisk syge børn samt deres familier. Opholdet på Øland ved Brovst lader børnene og deres familier træde væk fra sygdommen i en stund, så der er plads til nærvær og hygge.

Det er hjerteskærende, og i TimePlan Software er vi meget beærede over at kunne hjælpe til.

Foruden en økonomisk donation bidrager vi også med en TimePlan-løsning, så Ønskelands medarbejdere kan planlægge vagter og registrere arbejdstider på en nem og overskuelig måde.

Vi håber at i  alle  i og omkring SOS Børnebyerne og Ønskeland har haft en Glædelig Jul og Godt Nytår. Vi ønsker også at sende en stor julehilsen til vores kunder og sige ‘TAK’ fordi, I støtter os i at støtte andre.

Popular Categories

Latest Posts

Teknisk supporter til TimePlan

Vil du være en del af holdet, der skal fastholde TimePlan som Danmarks førende branchesoftware? Vi søger en dygtig teknisk supporter til vores faste supportteam på hovedkontoret i

Read More...