Studiejob som tekstforfatter hos TimePlan Software

Stillingen

Vi søger en kreativ og skarp studentermedhjælper til vores marketingafdeling, som kan bidrage med at skrive engagerende og informativt indhold til vores blog, sociale medieplatforme og andre relaterede kommunikationskanaler. Dette er en god mulighed for at få praktisk erfaring med content marketing, og styrke dine kompetencer inden for tekstforfatning i en teknologiorienteret virksomhed.

 

Dine opgaver vil inkludere:

  • Udvikling og skrivning af blogindlæg om branchetrends, produktfeatures, case-studier og andre relevante emner.
  • Skrivning og redigering af tekster til sociale medier, herunder LinkedIn, der fremmer engagement og interaktion med vores målgruppe.
  • Bidrage med ideer til content og relevante emner.
  • Samarbejde tæt med marketing- og produktafdelingen for at sikre konsistent og målrettet kommunikation.

 

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. kommunikation, marketing, journalistik eller lignende).
  • Har fremragende skrivefærdigheder på dansk og engelsk.
  • Kan arbejde selvstændigt og er kreativ i din tilgang til tekstforfatning.
  • Har en god forståelse for sociale medier og trends indenfor digital marketing.
  • Har en interesse i teknologi og software, samt en grundlæggende forståelse for anvendelsen af GenAI i content creation.

 

Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie.
  • Mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af kommunikationsopgaver.
  • Et åbent og støttende arbejdsmiljø, hvor du kan vokse professionelt.
  • Erfaring med content marketing i en tech-virksomhed, herunder brugen af avancerede værktøjer.
  • Kontor beliggende i Aalborg SV, dog med mulighed for fjernarbejde.

 

Sådan ansøger du:

Er du interesseret i at blive en del af TimePlan Software? Send os dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Inkluder gerne eksempler på tidligere arbejde eller projekter, der demonstrerer dine skrivefærdigheder.

Ansøgningsfrist: 31. marts 2024.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Send din ansøgning til: jobs@timeplan-software.com

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Om TimePlan Software

TimePlan Software blev grundlagt i Aalborg i 1995 og er en innovativ dansk softwareleverandør af Workforce Management-løsninger. Med mere end 25 års erfaring i Workforce Management-industrien er TimePlans platform vokset til en førende løsning inden for medarbejderplanlægning, tid og fremmøde samt HR-administration, hvilket gør det muligt for den internationale kundebase at overholde en bred vifte af komplekse arbejdsregler. TimePlan Software har i dag mere end 700 kunder fordelt på 26 lande i hele Europa.

TimePlan Software er på en spændende vækstrejse. Den hollandske investeringsfond Main Capital Partners er for nyligt indtrådt som hovedaktionær, og ledelsens fokus fremadrettet er at udvide selskabet gennem en kombination af organisk vækst og opkøb af virksomheder (”buy and build”) hen over de næste mange år.

Popular Categories

Would you like to know more? Book a demo with us below:

Latest Posts