Julehilsen fra CEO Rex A. Clausager

Kære kunder, venner og samarbejdspartnere

På tærsklen til det nye år vil vi igen gerne takke vores kunder, venner og samarbejdspartnere for et godt samarbejde i 2023. Verden er desværre ikke blevet mere fredelig det sidste år tid – og som jeg skrev sidste år, så er det eneste der er sikkert, at det meste er usikkert. Sporene af inflation og krig giver sig udslag i en vis tilbageholdenhed hos forbrugerne. Der, hvor TimePlan kan hjælpe, er gennem levering af en løsning, der konstant giver flere forbedringer, mere indsigt og større sikkerhed.

 

Dashboards med Drill-Down

TimePlan Analytics har været på ønskelisten længe – og nu er modulet endelig tilgængeligt. Ubemærkede vagter, oversete jubilæer eller en overbelastet afdeling kan gemme sig i data. Det ændrer sig med introduktionen af TimePlan Analytics. Dette innovative BI-værktøj gør det nemt for brugerne at få adgang til vigtige oplysninger om deres virksomhed og medarbejdere. Uanset om det drejer sig om at spore uoverensstemmelser i tidsregistreringen eller finde ud af, om en medarbejder er ekstra belastet, så kan TimePlan Analytics give skjulte indsigter, så man kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Med den første main release i det nye år arbejder vi målrettet efter, at inkludere lederens mulighed for at godkende timer direkte i app’en. Det håber vi, at I glæder jer til, lige så meget som vi gør.

Vi værdsætter vores kunders tillid

Samarbejdet og tilliden fra vores kunder sætter vi virkelig stor pris på, og gør vores ypperste for at være tilgængelige og hjælpsomme. Med omskrivninger og nyudvikling kan det ikke undgås, at der, på trods af en væstenlig udbygning af vores test-kapacitet, desværre slipper fejl igennem. Dem forsøger vi at løse hurtigt, sikkert og professionelt. Dette på trods må vi fra tid til anden takke jer for jeres tålmodighed og forståelse for, at tilgængeligheden ikke er 100%.

Nye norske kolleger

I forbindelse med, at aktiemajoriteten i november sidste år overgik til Main Capital Partners, så var det med en klar strategi om at skabe en betydelig nordisk rolle som leverandør af workforce management. Den opgave og det stykke arbejde er vi i god gænge med. Allerede i marts måned blev Timegrip i Oslo, Norge føjet til familien – og der er igangværende samtaler med endnu et par mulige tilføjelser i de nordiske lande. Vi ser en klar styrke i, at vi får tilført lokale teams i de enkelte lande – og samtidig øger vores samlede pool af kompetencer og kapacitet. Det nye partnerskab med Main Capital Partners lever til fulde op til forventningerne.

I TimePlan er vi fortsat bevidste om, at "business as unusual" betyder, at vi ikke kan nøjes med at være forandringsparate. Vi skal være - og er - forandringsskabende. Derfor glæder vi os også hver dag over den fleksibilitet og indsats, som vores kolleger her hos TimePlan udviser. Med test og stabilitet i højsædet vil vi arbejde på en solid platform til fortsat udvikling af en løsning, der er innovativ og åben for integration. Vi glæder os til alt det nye i 2024.

Glædelig jul og et rigtig godt nytår

Vi ser også frem til at fortsætte vores frugtbare samarbejde i 2024.

Mange jule- og nytårshilsner på vegne af os alle hos TimePlan Software.

Rex A. ClausagerCEO, TimePlan Software

Populære kategorier

Vil du gerne vide mere? Book en demo hos os nedenfor:

Seneste indlæg