"Det er et stort plus, at programmet virker og er relativt enkelt at bruge," afslører Jesper Bøtker Grønkvist, International HR Manager hos CHANGE OF SCANDINAVIA A/S, som det bedste ved TimePlan.
Da vi for nyligt talte med Grønkvist, fortalte han, at deres virksomhed benytter sig af TimePlan på tværs af ni forskellige lande. De har implementeret TimePlan på deres virksomheders forskellige lokationer, siden Danmark og Tyskland fik det etableret til deres workforce management tilbage i 2020. De har løbende rullet TimePlan ud til de øvrige lande, som de opererer i, gennem de seneste to år.
TimePlan som deres fortrukne Workforce Management software
Da vi spurgte Grønkvist om, hvad der ligger til grund for, at de valgte netop TimePlan som deres fortrukne Workforce Management, nævnte han, at især dét at TimePlan er tilgængeligt på en masse sprog og markeder, i form af at TimePlan har de forskellige regelsæt for diverse andre lande inkorporeret i platformen, samt at sproget også er muligt at ændre, pointerer han at: ”mange af vores lokale brugere ikke nødvendigvis er engelskkyndige”. Så dét at sproget er muligt at ændre, er en vigtig faktor for CHANGE.
”Især det at det også er tilgængeligt på en masse sprog, og at sproget er til stede. Det er super afgørende for os,” påpeger Grønkvist som en af hovedårsagerne til valget af TimePlan.
En platform designet efter virksomhedens behov
Implementeringen af TimePlan har været positiv for CHANGE, i og med Grønkvist påpeger at dét at have ét fælles system på tværs af landegrænser er uundværligt for netop deres virksomhed:
”Det har for det første gjort, at vi har et fælles system for alle lande. Det gør det selvfølgelig nemmere for os, med de integrationer vi laver med vores eget BI-system. At vi ikke skal integrere med 20 forskellige workforce planning systemer, men kun med ét, er vigtigt for os. Der har vi løbende lavet flere og flere integrationer – dét er en fordel,” fortæller Grønkvist.
Et Business Intelligence-system (BI) er, ifølge Teknologisk Institut, et program der gør det muligt at indsamle data fra et eller flere systemer, og dernæst implementere i en anden database. TimePlan kan effektivt kobles sammen med andre systemer, som virksomheder benytter sig af i forvejen.
”Vi har en app, vi anvender, som også integrerer med TimePlan – så når vi opretter en medarbejder i TimePlan bliver de automatisk oprettet i appen. Så det er noget af det, vi ser som fordelen ved at vi har det samme system på alle markeder,” påpeger Grønkvist.
TimePlan leverer et system, der kan tale sammen på tværs af platforme samtidig med, at det er designet til at tilpasse lige netop de behov, som CHANGE har.
”Det med at det kan tale sammen på tværs af platforme og hele API-delen, som vi bruger, når vi integrerer både med vores BI og med vores app. Det er en fordel, at vi har det samme system der – det er en vigtig ting for os, at det kan tale sammen." påpeger Grønkvist med et smil.
TimePlan lytter til sine kunder
Noget af det som CHANGE er gladest for ved samarbejdet med TimePlan er, ifølge Grønkvist: ”At der er en god dialog med support, for dem af os der har nogle ’support issues’ – det fungerer rigtig fint.”
Desuden påpeger Grønkvist, at kommunikationen mellem TimePlan og CHANGE er god: ”Og selvfølgelig at vi bliver lyttet til med de ting vi har, også selvom ændringerne ikke sker med det samme. Så at man fornemmer, at vi bliver lyttet til og taget seriøst som en større kunde, som vi jo er blevet efterhånden, er det bedste ved TimePlan.”
En behjælpelig platform
Grønkvist udtrykker at TimePlan hjælper CHANGE med at holde styr på data og rapporter om deres medarbejdere både i ind- og udland:
”Samarbejdet har gjort at vi kan rapportere på en ensartet måde på alle markeder. Vi har forskellige KPI’er, som vi rapporterer på – så at vi ligesom har kunne lave en ensartet rapportering på medarbejderomsætning, sygefravær, osv. Det har været en hjælp, da det ellers havde været vanskeligt at få et ensartet billede på alle markederne,” fortæller han.
CHANGE værdsætter TimePlan og dets program
For en stor virksomhedskæde som CHANGE OF SCANDINAVIA A/S, er det nødvendigt med et Workforce Management program som TimePlan, der er behjælpeligt med at skabe overblik over vigtige data.
Om netop vigtigheden af et velfungerende WFM-program påpeger Grønkvist: ”Det er det fordi, det er en afgørende del af vores virksomhed forretningsmæssigt. Vi anvender systemet ganske meget til planlægning af timer, så vi kan sikre at de timer der bliver planlagt, er i overensstemmelse med vores lønbudget. Derfor er det fuldstændig afgørende for os – vi ville ikke kunne undvære TimePlan og et workforce management-system, grundet den måde vores forretning er bygget op på.”
Med et grin tilføjer han: ”Man kunne have opfundet noget lignede selv i Excel, men der ligger en masse funktionalitet til stede i TimePlan”, som grunden til, at de har valgt TimePlan som samarbejdspartnere.
Skab dig et overblik
Ønsker din virksomhed ligeledes at brede sig ud på tværs af landegrænser? Så lad TimePlan hjælpe din virksomhed med at bringe vigtige funktioner ud, på tværs af landegrænser.
- Sammenlign rapporter og nøgletal
- Administrer personale på tværs af landegrænser
- Få et klart overblik over din personalestyring i alle butikker og afdelinger
- Håndtering af lønomkostninger i flere lande
- Gennemgang af komplekse arbejdsmarkedsregler og overenskomster verdenen over
Du er velkommen til at kontakte os for at finde ud af, hvordan TimePlan kan hjælpe din virksomhed.