Regeringen har præsenteret et udkast til nye regler for arbejdstidsloven, der vil kræve præcis registrering af medarbejderes daglige arbejdstid. Med TimePlan får virksomheder et pålideligt og effektivt system, som nemt kan hjælpe med at overholde dette krav. Vores system er designet til at registrere daglig arbejdstid optimalt. Med vores intuitive brugerflade kan både arbejdsgivere og medarbejdere hurtigt tilpasse sig de nye krav.
Her er de vigtigste punkter:
- Arbejdstidsregistrering bliver et krav: På baggrund af en EU-dom fra 2019, som kræver nøjagtig registrering af medarbejderes daglige arbejdstid, skal alle arbejdsgivere nu have et system, der nøjagtigt registrerer daglig arbejdstid.
- Fleksibilitet i registreringen: Arbejdsgivere har frihed til at vælge, hvordan de vil registrere arbejdstiden, men systemet skal være objektivt, pålideligt og let tilgængeligt. Oplysningerne skal gemmes i fem år efter afslutningen af den periode, hvor den ugentlige arbejdstid beregnes.
- Undtagelser for "selvtilrettelæggere": Nogle medarbejdere, som har stor autonomi eller lederroller, kan undtages fra visse dele af loven. Det betyder, at deres arbejdstid ikke nødvendigvis behøver at blive registreret.
- Mere fleksible arbejdstidsregler: Der kommer mulighed for at fravige den ugentlige arbejdstidsbegrænsning på 48 timer for nogle medarbejdere i samfundskritiske positioner. Men dette skal aftales individuelt og kan trækkes tilbage af medarbejderen når som helst.
- Ikrafttrædelse af den foreslåede lov: De nye ændringer forventes at træde i kraft den 1. juli 2024(red.), hvilket vil påvirke virksomheder med over 50 ansatte.
TimePlan kan være behjælpelig med at finde en løsning ift. software og implementering i din virksomhed. Modulet Tidsregistrering gør det muligt for medarbejdere at registrere deres arbejdstid på en nem og overskuelig måde, og det er nemt for administratorer at godkende eller redigere registreringerne.
Vi holder nøje øje med udviklingen, og der kan komme ændringer til lovforslaget. Særligt vil Dansk Erhverv arbejde for at få udsat tidspunktet for arbejdstidsregistreringen, så virksomheder får mere tid til at tilpasse sig.
Indtil videre er lovforslaget i høring frem til 12. oktober 2023, og der vil være en yderligere behandling i Folketinget.
For mere dybdegående information, læs den originale artikel fra Dansk Erhverv her.