Kultur & Fritid
Workforce management for forlystelsesparker, kulturelle tjenester og fritidsaktiviteter.
Fleksibel vagtplanlægning af timeansatte og sæsonarbejdere
Mange af TimePlans kunder inden for forlystelses- og underholdningsbranchen ansætter sæsonarbejdere år efter år.
I TimePlan kan du genbruge tidligere års vagtplansskabeloner og benytte disse i forhold til nye medarbejdere. Dermed undgår du at skulle begynde forfra hvert år.









Alle arbejdstimer registreres korrekt
Forlystelsesparker er typisk åbne ud på aftenen og i weekenderne, hvor der gælder særlige arbejdsmarkedsregler for tillæg og overtid. TimePlan sikrer, at alle arbejdstimer er registreret korrekt via en sign-in terminal eller TimePlan Web App’en.
Medarbejderne kan udføre deres arbejde velvidende om, at alle timer bliver registreret og alle regler følges. Ledelsen sparer tid og besvær hver dag med let personaleadministration i TimePlan og automatisk overførsel af løndata til lønsystemet. Resultatet er glade medarbejdere, et øget fokus på underholdning og oplevelser og mere tid til at servicere gæster.
Kundecase
TimePlan og ProLøn holder styr på medarbejdere, vagtplaner og løn
“Vi sparer mange kroner i administration ved at have et system, der går 360 grader rundt. Vagtplaner, ansættelser, timer og lønkørsel er følsomme emner, og det holder TimePlan og ProLøn styr på.”
Sådan lyder det fra Michael B. Nielsen, en af de to direktører for Djurs Sommerland i Nimtofte. Han overtog Nordens største sommerland sammen med sin bror Henrik efter deres far i 1996, og dengang blev alle vagtplaner for de cirka 200 medarbejdere lavet i Excel-regneark.
“Det kunne vi ikke styre. Vi havde brug for et visuelt billede af hvem, der var på arbejde, og hvad det kostede,” fortæller Michael B. Nielsen.


Designet efter vores behov
I 2001 valgte Djurs Sommerland vagtplanlægningssystemet TimePlan, og i samme moment kom ProLøn på banen. Lønsystemet skulle matche TimePlans opbygning med opdeling på afdelinger, og der skulle være direkte integration, så man fra start kun havde én database.
“Jeg oplevede stor fleksibilitet og høj service fra både TimePlan og ProLøn. Setuppet blev designet efter vores behov, og integrationen mellem de to systemer har kørt fra dag ét,” siger Michael B Nielsen.
De seneste 17 år har TimePlan og ProLøn holdt styr på medarbejdere, vagtplaner og løn for Djurs Sommerland, som i dag har 650 medarbejdere. Michael B. Nielsen er kendt for sit engagement og hands on – tilgang til den daglige drift og personaleledelse, og i 2010 blev han kåret som Danmarks Bedste Boss af TV2s dommerpanel.
Overblik i hverdagen
"TimePlan og ProLøn optimerer vores ledelsesbyrde og giver os et overblik over vores daglige drift. Vi har én medarbejder, der administrerer lønningerne for 650 medarbejdere, og vi kan lave lønbudgetter i TimePlan og sammenligne dem med de faktiske tal", siger Michael B. Nielsen.
Han fremhæver, at digitaliseringen og automatiseringen af TimePlan og ProLøn gennem årene har gjort personaleadministrationen i hverdagen sikker og “ekstrem nem”.
“Vi bruger de samme vagtplanskabeloner år efter år i TimePlan og justerer dem ud fra helligdage og besøgstal. 85 % af vores medarbejdere kommer igen hver sæson, og de kan forny deres ansættelseskontrakter på få sekunder med Digital Signatur i TimePlan.”


Vagter til salg på mobilen
Når Djurs Sommerland frigiver vagtplaner, kan medarbejderne se deres vagter i TimePlans WebApp på smartphones og tablets.
“Medarbejderne kan selv sætte vagter til salg på mobilen, og de kan også byde ind på ledige vagter og sende beskeder til hinanden. Vi sparer ekstremt meget tid i administrationen, og vi kan lettere kommunikere med medarbejderne,” fortæller Michael B. Nielsen.
Han forklarer, at når en medarbejder møder ind for at tage en vagt i DrageKongen rutsjebanen, stempler de ind og ud via en TimePlan terminal i informationen. TimePlan registrerer alle timer, ligesom systemet også tager højde for overenskomster, tillæg, ferie og fravær. Hver 14. dag godkendes tidsstemplingerne af en afdelingsleder hos Djurs Sommerland, og bogholderiet foretager et sidste tjek i TimePlan, inden timerne sendes til lønkørsel i ProLøn med ganske få klik.

Automatisk vagtplanlægning
Autoplan modulet lægger vagtplanen for dig, så du får mere tid til kunder og medarbejdere.

Advarsler
TimePlan advarer eller stopper dig, hvis overenskomster og lokale arbejdsmarkedsregler bliver overtrådt, når du lægger vagtplan.

Overblik
TimePlan giver dig et opdateret overblik over din bemanding. Du undgår under- og overbemanding og sparer hermed timer og lønkroner.

Optimering
TimePlan har et enkelt og intuitivt brugerinterface, som optimerer din planlægnings-proces. Alle data er samlet ét sted.

”Med TimePlans Web App kan vi kommunikere ledige vagter ud til vores 20 biologi- og dyrelægestuderende, som hjælper som formidlere til særlige events i haven.”